Stor tilstrømning af asiatiske indvandrere udfordrer kommunerne på Vestegnen

I Brøndby Kommune er antallet af nepalesere steget fra 19 i 2022 til 197 sidste år. Borgmester Maja Højgaard (S) fortæller, at det har medført behov for ekstra ressourcer på familiesagsområdet samt i skolerne, hvor der alene i 10. klasses-området er oprettet 11 modtagerklasser. Lærerforeningen i Brøndby peger på, at det er vanskeligt at finde kvalificeret personale til de nye klasser, og at de mange nye elever påvirker lærernes arbejdsglæde.

I Ishøj og Høje-Taastrup er stigningen tilsvarende markant. Ishøj har set tilstrømningen af nepalesere stige fra 61 til 309 personer på ét år, mens Høje-Taastrup gik fra 61 til 369. Borgmester Merete Amdisen (S) i Ishøj vurderer, at de nye borgere selv finder bolig og arbejde og har etableret kulturelle netværk, hvilket gør tilstrømningen mindre problematisk. I Høje-Taastrup har kommunen ansat en koordinator for at fordele de nye elever på tværs af skoler og sikre integrationen.

Fælles for Vestegnskommunerne er, at tilstrømningen fra Nepal og Bangladesh sker via studieordninger eller gennem lande som Portugal, hvilket giver adgang til arbejdsmarkedet. Brøndby Kommune betegner mange af de nyankomne som ”fattigdomsflygtninge”, der arbejder i ufaglærte jobs.

Kommunerne forventer, at det seneste fokus på reglerne for studieordninger vil begrænse den høje tilstrømning fremover.

FAKTABOKS: Asiatiske indvandrere på Vestegnen

• Største tilstrømning fra Nepal og Bangladesh
• Brøndby: 19 nepalesere i 2022 → 197 i 2024
• Ishøj: 61 nepalesere i 2022 → 309 i 2024
• Høje-Taastrup: 61 nepalesere i 2022 → 369 i 2024
• Udfordringer: modtagerklasser, familiesagsbehandling, lærerkapacitet
• Mange arbejder i ufaglærte jobs og bruger studieordninger som vej til ophold
• Ishøj og Høje-Taastrup oplever god integration gennem netværk og koordinatorordninger